torsdag den 18. april 2013

Say hello to goodbye


Alle mulige fantastiske oplevelser fylder vores kalender op, og tiden der ellers er tilovers bliver brugt på lektier, afleveringer, arbejde, træning osv osv. Den ene dag tager den anden og inde længe er der gået al for mange dage mellem vores indlæg, hvilket vi ikke selv er tilfredse med. Efter lang overvejelse har vi derfor valgt at holde en lille pause fra bloggen. Intet bliver slettet, intet bliver ændret. Men vi lover at komme stærkt igen, når tiden er med os og vi har fået mere overskud og glæde ved at blogge. Så dette er langt fra et farvel, men kun et: På gensyn! Med dette smukke billede, som Ida engang tog på vej til Tyrkiet, vil vi ønske jer alle et godt forår! 

Ida og Michelle

fredag den 15. marts 2013

Jewelry




Jeg fik denne fine afskedsgave af Noa Noa da jeg stoppede med at arbejde der. Det er en ring fra Samsøe Samsøe til 300 kroner. Den er så fin og rå på samme tid, og jeg er rigtig glad for den!

Ida

torsdag den 7. marts 2013

The future will be here in a minute






Jeg går så mange spændende oplevelser  i møde for tiden og jeg er det man kalder en glad pige!
God weekend!

Michelle

onsdag den 27. februar 2013

Endless joy





Jeg spiser mig som altid glad og mæt i forskellige frugter og saftige bær. Jeg køber nye fantastiske sko, og glæder mig over at de ikke koster mere end 250 kroner. Jeg løber ind og ud af prøverum, og vælger de bedste dele fra. Jeg læser denne måneds ELLE, og drikker en dampede kop jordbærte. Jeg griner med mine yndlings veninder, snakker i timevis og synger med på radioen i køkkenet. Jeg fotografere stemnings fyldte øjeblikke, uerstattelig oplevelser og foreviggøre minder.

Ida

søndag den 24. februar 2013

Sunday morning






En morgen vågnede jeg op til hjemmebagte boller, smoothie, friskpresset appelsinjuice og blødkogte. En anden morgen arbejdede jeg. En dag kiggede jeg vores gamle fotoalbummer igennem og fandt søde, sjove, mindeværdige og fantastiske billeder af min storebror og jeg. En anden dag læste jeg i en god bog, så en god film eller tilbragte tid med en dejlig veninde. Ferien er fløjet afsted, men den var lige hvad jeg havde brug for!

Michelle

onsdag den 13. februar 2013

New in

Michelles armbånd
Idas armbånd


Disse armbånd er vores nyeste fund! Vi fandt dem til et arrangement, hvor kreative piger havde taget deres smykker, malerier, tøj o.lign. med og solgte det til billige priser. Vi faldt begge pladask for en bunke med en masse armbånd og fik lov til at vælge ét hvert. I en situation som denne er det rigtig dejligt med to vidunderlige mødre, der godt kan se at deres døtre ikke kan leve videre uden dette omkring håndleddet!

Ida og Michelle

søndag den 3. februar 2013

The Weekend - Wicked Games






Lækker mad, smuk arkitektur og spontan kreativitet - er det ikke bare noget af det bedste? Jeg elsker i hvert fald at finde inspiration nye steder, sammensætte collager og spise masse vis af bær! Alt sammen gerne imens jeg hører fantastisk og medrivende musik

Ida

mandag den 28. januar 2013

Oh please







Varme sokker, solen der skinner ind gennem mit vindue om eftermiddagen, fantastiske breve fra en veninde langt væk med sjove gaver i, alle former for te og skåle med lækkert frugt. Små glæder i hverdagen, der alle er med til at gøre vinteren lidt mere uudholdelig og som får én til at længes efter varmere temperaturer. Nu må foråret gerne snart melde sin ankomst, tak!

Michelle

søndag den 20. januar 2013

MTWTFSS || WEEKDAY



Jeg pakker mig ind i flere lag uld og læder, fylder min falske krokodille skin op med alt det nødvendige. Tager de korte støvler på, og den højtelsket IPhone i hånden.. Med Michelle, en china box og nye lækre indkøb er kulden lige til at holde til. Jeg er faktisk rigtig glad for min fine weekday t-shirt, med det simple motiv.

Ida

tirsdag den 15. januar 2013

+





Et nyt år har for alvor meldt sin ankomst. Jeg nyder godt at januarudsalgene rundt omkring og hvis det ikke var på grund af det begrænsede beløb på min konto, så havde jeg aldrig stoppet mine indkøb af billigt tøj og lignende. De kolde aftener elsker jeg at tilbringe under dynen med en af mine yndlingsfilm i fjernsynet. Min samling af tøsefilm vokser sig stille og roligt større og der findes næsten intet bedre end at lade sig rive med ind i en anden verden fyldt med kærlighed, drama, spænding og lidt mere kærlighed. 

Michelle

søndag den 6. januar 2013

Replace fear of the unknown with curiosity


Livsmod, glæde og masser af kærlighed. Det er hvad jeg starter dette år ud med. Hvad året vil bringe kan ingen sige, trods moderne teknologi og kloge mennesker vil et nyt år altid været et uforudsigelig år. Spændende ikke sandt? Jeg håber og tror at 2013 vil bringe mig uforglemmelige oplevelser, hjertevarme følelser, ny lærdom og nye bekendtskaber samt fantastisk mange indtryk. Jeg ser frem til et helt nyt år med spænding og længsel.

Ida

torsdag den 3. januar 2013

A new beginning




Året 2012 er ovre og vi har budt 2013 velkommen med åbne arme. Vi fejrede nytåret med god mad og sprang ind i det nye år med nogle dejlige mennesker omkring os. Vi vil gerne ønske jer alle et rigtig godt (dog en lille smule forsinket) nytår! Vi er dybt taknemmelige for at I læser med og sætter pris på hver enkel af jeres søde kommentarer! 2013, bring it on!

Ida og Michelle

fredag den 14. december 2012

D E C E M B E R




Når køkkenet dufter af lækker brunch, varm kakao og vintervafler. Når man tænder alle de stemningsfulde stearinlys. Når man vågner op til Sushisushi gavekort om søndagen. Når stuen er pyntet med nisser. Når man tager på café med de tætteste. Når sollyset rammer det hvide og så rene sne, og gaderne glimter som den smukkeste stjernehimmel. Så ved man at det er december.

Ida

søndag den 9. december 2012

As with anything creative, change is inevitable




"Forandring fryder", siger de. Jeg giver dem ret. De seneste uger har jeg arbejdet på et lille projekt angående mit værelse. Jeg havde en kedelig hvid væg, der virkelig trængte til noget liv! En masse idéer havde strejfet mine tanker, men jeg blev til sidst enig med mig selv om at en minde-væg var lige det jeg gik og manglede. Så jeg gik igang; fandt gamle billeder, postkort, tegninger og lignende mindeværdige ting til mit lille projekt. Jeg er selv super tilfreds med resultatet og synes at den fine lyskæde udgør prikken over i'et!

Michelle

torsdag den 29. november 2012

A warm winter


På min blæsende kolde cykeltur på vej i skole i dag, skete der noget vidunderligt. Da jeg kom på den anden side af lys krydset  faldt der et lille fint snefnug på min næsetip. Det var meget lille, meget koldt og meget hurtigt væk igen. Men et blev til flere og før jeg vidste af det, vrimlede det med hvide vidunder fra den morgen mørke himmel. Jeg cyklede gennem byen med julemusik i ørene, omringet af stemningsfulde lys fra alverdens træer og huse. Åh er det ikke fantastisk? Nu er det endelig ved at være jul, og jeg glæder mig som et lille barn!

Ida

tirsdag den 27. november 2012

INSTAGRAM

Jeg er personligt blevet en rigtig stor tilhænger af instagram. Ideen med at man altid har et lille polaroid kamera i baglommen er simpelthen så fin, synes jeg! Så er det lige meget hvor i verden man - man vil altid kunne dele sine oplevelser med andre i form af billeder. Jeg er helt vild med det faktum, at selvom man hverken har sit kamera eller sin computer i nærheden, har man alligevel mulighed for at tage smukke billeder og gøre dem endnu smukkere med alle de lækre effekter. Jo, jeg er helt klart solgt! Hvis I kunne tænke jer at følge lidt med i det jeg går og laver udover bloggen, så må I da hjertens gerne finde mig derinde! Jeg hedder: @itsmichellemarie

torsdag den 15. november 2012

//SUMMER










Det mørke efterår har på ingen tid indtaget min elskede sommers plads. Selvom at jeg nyder de hyggelige timer med dampende te og dybe samtaler med mine nærmeste, så er der alligevel intet der slår mine sommer minder. Jeg er, som så mange andre, helt tosset med sommer - Jeg elsker den varme luft, de glade mennesker og de lange dage. Jeg elsker alle de dage på stranden, mindeværdige oplevelse og heldags ture. Jeg elsker lange dage i parken med mode blade, veninder og en masse bær.. Men det er på tide at sige farvel til sommeren og snart halløj til vinteren. heldigvis er det ikke helt farvel, dog bare på gensyn! 

Ida